Om mig

Jeg hedder Tenna og er 42 år. Jeg bor på skønne Bornholm, sammen med min kæreste og vores to børn, Zakarias på 8 år og Pinja på 5 år. Vi bor på Balka i et hus, hvor vi er tæt på strand og andre folk, og på samme tid et sted, hvor vi er uforstyrret, har egen skov og sø, stor bålplads på grunden og rum til at udfolde os. Et sted hvor både ying og yang er tilstede og der er så meget healing tilstede.

Mit eget liv har været en rejse, på så mange planer. Jeg er født og opvokset i Ringsted, borset fra en 3 årig periode, hvor min familie flyttede til usa. Allerede som 17 årig flyttede jeg til København, hvor jeg som ganske ung uddannede jeg mig som Akademiøkonom. Jeg arbejdede en del år i erhvervslivet, indtil jeg ikke længere trivedes i det. I stedet skiftede bane til dansens verden – noget der altid har været del af mit liv – hvor jeg tog en uddannelse som selvskabende danser på Skolen for Samtidsdans i Olso. I flere år arbejdede jeg dansen, både med at skabe og undervise, for børn og for voksne, og jeg elskede det. Men skæbnen ville, jeg efter min første fødsel ikke kunne genoptage dansen, og så begyndte en tid, hvor jeg kæmpede for at finde min hylde. Hver eneste gang jeg prøvede at handle på noget, blev jeg bremset. Jeg blev sendt tilbage til mig selv, og jeg blev tvunget til at mærke mig selv, i stedet for at flygte. I denne process begyndte mine spirituelle evner at åbne sig for mig, jeg begyndte at mærke energi, hvilket åbnede det sig mere or mere. I 2019 tog jeg en Clairvoyant uddannelse ved Camilla Nymand, og fortsatte efterfølgende på en overbygning i højere clairvoyance og energiarbejde. Jeg elsker den vej livet har ledt mig, arbejdet med mennesker, mine guider og healingsenergierne. Samtidig glæder jeg mig til næste skridt på min fortsatte rejse, og at se hvor den fører mig hen. Lige nu hører jeg trommens, dansens og flowets kalden.