Clairvoyance og Energiarbejde

Jeg tilbyder sessioner, hvor jeg med en blanding af klarfølelse, klarsyn og klarviden stiller ind på din sjæl og dig som menneske, og åbner for dét, der kan hjælpe og støtte dig på din vej, lige præcis der, hvor du befinder dig i dit liv lige nu. Jeg ser på dine potentialer, på eventuelle blokeringer der forhindrer dig i at leve det liv du ønsker, og i nogen seancer åbner energiarbejdet sig, med healing fra forskellige kanaler. Jeg bestemmer aldrig, hvad der kommer til mig eller åbner sig undervejs. Jeg stiller blot mig selv til rådighed, og beder guiderne om at få det, der er til dit højeste bedste. Min erfaring er, der kommer præcist dét, du skal bruge, og der aldrig kommer mere, end du er klar til. Jeg stiller gerne ind på spørgsmål du har, og ser om der kommer noget ind på dem. Det gør der som regel, med mindre der er en højere grund til, du ikke må kende svaret. 

Jeg følger naturligvis de etiske retningslinjer for clairvoyance, hvilket blandt andet betyder, jeg har tavshedspligt og jeg ikke stiller ind på nogen, der ikke har bedt om det. Det betyder, at hvis du har spørgsmål om en partner eller familiemedlem, stiller jeg kun ind din banehalvdel i relationen, med mindre det drejer sig om mindre børn.

Seancerne forgår enten fysisk hos mig på Bornholm, eller via videoopkald. Du er altid velkommen til at optage det, i de fleste tilfælde kan jeg være behjælpelig med at optage det til dig. 

Pris: 400kr. frem til 31. december 2021